TAG IMOD DINE KUNDER I SMUKKE OG PROFESSIONELLE RAMMER

SALIGs stemningsfulde lokaler indbyder til ro og fordybelse, hvilket giver dig et godt udgangspunkt for en god start på din session.

Har du fra tid til anden brug for lokaler til både holdundervisning og behandling, kan du samle det hele i samme hus.

Det er nemt at komme til adressen både med offentlig transport og med egen bil.


I SALIG er her højt til loftet og en rummelig fornemmelse i alle lokaler. Gennem vinduerne falder et smukt, naturligt lys, og der er langt til naboerne på den anden side i det rolige kvarter. Lejer du lokale i SALIG, kan du tilbyde dine kunder en beliggenhed centralt på Østerbro i København, med gode transport- og parkeringsmuligheder i de omkringliggende gader.

SALIG ligger på anden sal i en pæn kontorbygning og der er handicapvenlig adgang fra gadeplan. I indgangsarealet er der hylder til sko, en lille garderobe og en receptionsdisk, hvor du kan tage imod dine klienter og elever. Loungen er indrettet som venteområde, og der er også mulighed for at sidde og vente på en af bænkene langs gangen.

Vores lejere nyder godt af muligheden for at samle både enesessioner i behandlerrummene og holdundervisning i yogasalen under samme tag. Er du først en del af huset, er det nemt at booke både behandlerrum og yogasal, når det passer ind i din kalender. Læs mere om husets faciliteter herunder.

BEHANDLERRUM & TERAPILOKALER

Du har mulighed for at leje klinklokaler til forskellige formål. I SALIG kan du nemlig vælge et rum med de faciliter, du har behov for. Flere af vores lejere har mange års erfaring inde for forskellige behandlingsformer og ønsker derfor at kunne veksle imellem de forskellige faciliter huset tilbyder.

Vores 8 behandlerrum giver mulighed for samtalesessioner, behandling på briks (både stationær eller med elektronisk hæve/sænkefunktion) og gulvbehandling på madras. I vores største behandlerrum (rum 1), er der også mulighed for undervisning af mindre grupper, eksempelvis i meditation, gruppeterapi eller lignende. Vi har også to samtalerum med sofa arrangement som favner op til 4 personer. Alle behandlerrum er naturligvis udstyret med minimum 2 samtalestole, så du kan møde din klient i øjenhøjde.

 

YOGASAL TIL HOLDUNDERVISNING, WORKSHOPS & UDDANNELSE

Du kan leje en yogasal, til ugentlig holdundervisning som ligger på et fast tidspunkt eller lægge dine bookinger mere spredt henover kalenderåret. Vores faste lejere sætter pris på fleksibiliteten og muligheden for at booke både i hverdage og weekender.

I de to store, lyse yogasale er der også højt til loftet og en varm stemning fra de smukke glødepærer langs væggen. Loftslyset er udstyret med lysdæmpere, så du kan justere lysstyrken i forhold til den stemning, du ønsker at fremme i din undervisning. Yogasalene ligger ugeneret på anden sal med langt til nabobygningernes vinduer.

Der er et meget fornuftigt udvalg af udstyr til yoga, meditation og afspænding, så du kan tilbyde dine elever den rette støtte. På udstyrshylderne findes blandt andet sandsække, yogabælter, blokke og forskellige typer tæpper foruden yogamåtter. Underviser du i blid yoga eller afspænding, har vi skummåtter som kan placeres under yogamåtten for ekstra polstring.

De to sale er adskilt af en foldedør, hvilket giver mulighed for at undervise en større gruppe. Placerer du dig selv i hjørnet af sal 2, har du alle dine deltagere fra begge sale tæt på dig, hvilket giver en intim og personlig oplevelse. Underviser du helst på stole, har vi 20 klapstole som kan benyttes i salene.

Lokalerne og området egner sig rigtig godt til uddannelse, og der er rig mulighed for at booke hen over en weekend, så du kan samle dine undervisningsdage. Chancerne for ledighed i lokalerne er selvfølgelig størst, hvis du er ude i god tid. Har du brug for at booke ekstra rum til gruppeopdeling eller individuelle sessioner undervejs, kan dette også lade sig gøre.

I de omkringliggende gader findes der fine cafeér og take away til pauserne. Og det kan også anbefales at bruge pausen på en gåtur til Svanemøllen eller i Fælledparken.

 

BRUG OGSÅ SALEN TIL FOREDRAG, KURSUS & SEMINARER

Ønsker du at afholde dit foredrag, kursus eller seminar i anderledes omgivelser, så tør vi godt love, at den rolige stemning vil smitte af på dine deltagere. SALIGs yogalokaler kan snildt forvandles til en smuk foredragssal med klapstole, hvor både tæpper, blokke og puder kan gøre det behageligt for dine deltagere. Det er muligt at låne clipboards, projektor, flipover og whiteboard til at formidle dit budskab. Husk dog at bestille i god tid.

Kunne du tænke dig at kombinere dit foredrag, kursus eller seminar med en meditations- eller yogasession, så kan du også booke en underviser hos SALIG.

 

RUM 0: 2 lænestole til samtale

RUM 1: folde-briks + 2 stole til samtale + skrivebord. 4 yogamåtter, 6 meditationspuder, 4 blokke, 12 fleecetæpper.

RUM 2: folde-briks + 2 stole til samtale 

RUM 3: el-briks + 2 stole til samtale

RUM 4: el-briks + 2 stole til samtale + skrivebord

RUM 5: sofasæt til 4 personer + foldebriks

RUM 6: el-briks + stol til klient + skrivebord

RUM 7: sofasæt til 4 personer

Opbevaring: mulighed for opbevaring af dine ting i en kasse (38x38cm)

SAL 1: måler ca. 45 m2 - plads til 12-16 yogamåtter, alt efter hvad du underviser, og hvor meget udstyr du benytter.

SAL 2: måler ca. 51 m2 plads til 16-18 yogamåtter, alt efter hvad du underviser, og hvor meget udstyr du benytter.

LOUNGE: venteområde

INDGANGSAREAL: hylder til sko, garderobe og receptionsdisk

KØKKEN: komfur med ovn, køleskab, opvaskemaskine og 4 spisepladser.

FACILITETER & EKSTRA UDSTYR

  • 2 stk topmadrasser (140 x 200 cm) til gulvbehandling

  • Yogaudstyr til enesessioner

  • Yogamåtter x 45

  • Bolsters m. boghvede x 45

  • Korkblokke x 90 / skumblokke x 25

  • Yogabælter x 45

  • Tæpper x 90 / fleecetæpper x 30

  • Sandsække

  • Klapstole x 20

  • Clipboards x 36

  • Bakkeborde x 25

  • Træningselastikker

  • Anatomisk modelskelet 1:1

  • Vaskefaciliteter kan tilkøbes

  • Kaffe kan tilkøbes

  • Gratis te

  • Whiteboard og projektor

  • Flipover og mulighed for tilkøb af flipoverpapir (husk at bestille ved booking)

  • A4 + A3 farvekopi og -print i mindre eller større oplæg samt laminering (spørg for pris)

  • Højtalere (jackstik eller bluetooth)

  • Elevator fra gadeplan


SALIGS KLINIKLOKALER ER

VELEGNEDE TIL DIG, DER ER:

Psykterapeut, psykolog, coach, sportsmassør, traumeterapeut, diætist, psykomotorisk terapeut, clairvoyant, fysioterapeut, fysiurgisk massør, kropsterapeut, osteopat, akupunktør, zoneterapeut, massør, energiterapeut, healer, kraniosakralterapeut, yin yoga massør, kostvejleder, kinesiolog, sundhedsvejleder, ernæringsterapeut eller lignende behandler med en holistisk tilgang.

Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på, om SALIG er det rette sted for dig?

Så er du velkommen til at kontakte os eller at komme forbi til en rundvisning, så vi kan se om vi er det rette match for hinanden.

Vi glæder os til at møde dig!